Odoo
De første spadestik
17 januar, 2022 af
Mads Holger Løve Christensen
| Ingen kommentarer endnu

Odoo blev introduceret for os, at en af vores største kunder. Deres ønske var at kombinere alle deres data i en database og derigennem skabe et større overblik og minimere tidsforbrug, samt skabe data som tidligere var uopnåeligt.
Odoo virker til at kunne give dem dette. Systemet består af en række mindre apps, som du til efter behov. Økonomi, CRM, lager, salg, indkøb, hjemmeside, webshop og mange flere.

For at bruge Odoo, så skal du have din egen server. Du kan ente få Odoo til at stå for at hoste din server eller du kan installere programmet på din egen server. I programmet kan du lave en eller flere databaser, som alle apps trækker på.

Systemet er open-source, hvilket gør det muligt for dig, selv at skabe nye felter, rapporter, server-funktioner, planlagte-funktioner, knapper, vinduer, modeller eller ændre i brugerfladen med nogle få klik. Dette kan naturligvis både være en fordel og en ulempe. Du har også mulighed for at lave egne apps, for at afdække et specifikt behov eller for at ændre funktionen af andre apps. Foruden Odoo's egene standard apps, findes der et kæmpe udvalg af tredje-parts-apps, som er værd gennemgå, før at man bruge udvikler timer på at genopfinde den dybe tallerken.

I din database har du mulighed for at oprette flere virksomheder, og fortælle systemet hvilke virksomheder, som evt. ejer hinanden. Det er muligt, at trække data fra flere virksomheder på en gang i forbindelse med din afrapporteringer. Du kan helt simpelt vælge, hvilke af virksomhederne, som du ønsker at se data fra ved løbende at til-/fravælge dem.

Systemet er dog ikke uden mangler i forhold til det danske marked, da det er et begrænset antal virksomheder i Danmark, som betaler for at bruge systemet. Af ting som savnes i standardpakken kan nævnes: EAN-fakturering, debitor-/kreditorkontoudtog og kunde/leverandørgrupper samt et lidt tungt bogføringsflow grundet en høj detaljegrad. Systemet kan derfor ikke konkurrer med programmer som E-conomic eller Dinero, hvis man kun har brug for at bruge det som et bogføringsværktøj.

For mindre web-shops virker systemet imidlertid meget lovende. Systemet kan fungere som en selvstændig web-shop, med en ekstern side, hvor dine kunder kan bestille varer og tilgå ordre historik, og en intern side, hvor dine medarbejdere kan behandle leveringer, indkøb, fakturering og svarer på kunders henvendelser på mail, som håndteres i systemet eller gennem hjemmesiden indbyggede live-chat. For mit synspunkt, så vil du som virksomhedsejer opleve en klar besparelse, da du ikke skal integrere dit økonomisystem med din web-shop, da de allerede kører på samme database. Dine lagertal på web-shoppen og i økonomisystemet vil altid stemme overens.

En klar ulempen grundet det ind til videre lave antal danske web-shop hostet gennem Odoo, er at se på standard integrationerne til betalingsudbydere. Her kunne man savne mobilepay, men mon ikke nogen enten har udviklet en tredje-parts-integration eller arbejder på det.

Efter at have arbejdet med systemet i lidt under 1 år, så vil jeg umildbart ikke anbefale det til nogen, som ikke har gode computer-skills, da systemets største fordel er muligheden for at anvende det som et fuldt ERP-system, som du har mulighed for selv at tilpasse uden en dyr udvikler-license. Skal du derimod kun sende et par fakturaer og holde styr på din bogføring, så er det meget lettere at gøre i Dinero eller E-conomic, som er hostet for dig og hvor der findes tusinder af rådgivere, som kan hjælpe dig.

Har du derimod gode computer-skills og et behov for at gøre din rapportering mere specifik eller ønsker at samle dine data fra flere systemer et sted, så kan Odoo anbefales.

Se mere om Odoo på deres egen hjemmeside, hvor der findes en masse glimrende introduktionsvideoer.

Gå til Odoo



Altid først.

vær den første til at få de seneste nyheder, hvad end det er ændringer til skatteregler eller opdaterede regler for hjælpepakker og meget andet

Mads Holger Løve Christensen 17 januar, 2022
Del dette indlæg
Tags
Arkivér
Log ind for at efterlade en kommentar